Amerikansk vs fransk vs europæisk roulette: Hvad er forskellen?

Lær om forskellen på fransk, europæisk og amerikansk roulette og find ud af hvilken du skal vælge for at opnå de bedste vinderchancer. Læs vores guide her.

Der findes tre forskellige varianter af roulette spil – den amerikanske, den franske og den europæiske.

Som roulette spiller er det vigtigt at kende til forskellene på de tre udgaver, da de har forskellige tilbagebetalingsprocenter og vinderchancer.

I det følgende kan du lære mere om de tre former for roulette, så du er klædt bedst muligt på til at spille.

Europæisk roulette

Europæisk roulette findes på de fleste online spillesider og landsdækkende casinoer i både Europa og Asien.

Roulettehjulet udmærker sig ved kun at have et enkelt nul-tal. Det betyder at husets fordel blot er 2,70 %, hvilket er bedre en amerikansk roulette, men dårligere end fransk roulette.

Selve roulettebordet har en simpel og intuitiv opbygning. Tallene er placeret horisontalt med de såkaldte outside bets nedenunder og ved siden af de 36 tal. De tre kolonne bets er placeret til højre, mens lav/høj, sort/rød, lige/ulige og de tre dozen bets findes nedenfor.

Fransk roulette

Fransk roulette er næsten identisk med den europæiske udgave af spillet. Både bordet og hjulet er det samme. Dog er der to ekstra regler, som giver spilleren en kæmpe fordel og som ikke findes i andre former for roulette.

Den første er “la partage”. Denne regel betyder at hvis man taber på et outside bet – fx rød/sort eller lige/ulige – fordi kuglen lander på nul, så får man halvdelen af sin indsats tilbage.

Den anden regel giver spilleren mulighed for at vinde sine penge tilbage igen, såfremt kuglen lander på nul ved et outside bet. Indsatsen bliver liggende på det samme sted, og hvis den næste session falder ud til din fordel, vinder du dine penge tilbage. Hvis du derimod taber, tager casinoet pengene. Denne regel kaldes “en prison”.

Både “la partage” og “en prison” kommer spilleren til gode og reducerer husets fordel til blot 1,35 %. Dermed er dine vinderchancer højere end på nogen andre former for roulette.

Selve bordet er en smule anderledes end det amerikanske og europæiske. De 36 tal er stadig placeret horisontalt, men alle outside bets er placeret på begge sider. På toppen finder du lav, ulige og sort. I bunden finder du høj, lige og rød. De tre dozen bets er placeret øverst til højre og nederst til højre.

Amerikansk roulette

Amerikansk roulette er på mange måder radikalt anderledes end europæisk og fransk roulette.

Først og fremmest er tallene på hjulet placeret i en helt anden rækkefølge, og så er der to nul-taller (et enkelt nul og et dobbelt nul). Dermed er husets fordel væsentligt større, fordi spilleren har færre vinderchancer. Faktisk har casinoet en statistisk fordel på 5,26 % – næsten dobbelt så meget som ved europæisk roulette.

I nogle amerikanske byer – fx Atlantic City – har spilleren dog mulighed for at vinde halvdelen af sine penge tilbage med den såkaldte “surrender regel” i tilfælde af at kuglen lander på nul ved et outside bet. Denne regel er altså identisk med “la partage reglen” som beskrevet ovenfor og kommer spilleren til gode.

Det amerikanske roulettebord minder i høj grad om det europæiske. Dog er tallene placeret vertikalt – og ikke horisontalt. Desuden er der et enkelt nul og et dobbelt nul i den venstre side.

Hvad skal du vælge?

Hvis du vil have de største vinderchancer, bør du spille enten fransk eller europæisk roulette. Her er husets fordel nemlig væsentlig mindre end ved amerikansk roulette. Det skyldes det ekstra nul på det amerikanske hjul, som betyder at du har flere muligheder for at tabe dine penge. De bedste vinderchancer online, får du med fransk roulette, som du finder på flere online casinoer, som du kan se en oversigt over her. Spiller du på et af de mange landsdækkende casinoer, vil du derimod typisk få mest ud af at prøve den europæiske udgave af spillet.

Relevant news