Hvordan udvælges lottotal?

Lotto har eksisteret i mange år. Men hvordan afgøres det hvilke lottotal der printes på din kupon? Og er de egentlig helt tilfældige? Bliv klogere her.

Lotto minder på mange måder om roulette. Ja, faktisk er roulette oprindeligt baseret på spillet Biribi – et italiensk lottospil.

I denne artikel kan du lære mere om hvordan lottotallene udvælges hos Danske Spil. For er det nu helt tilfældigt hvilke tal der printes på din kupon, når du køber den nede i kiosken eller på internettet?

Bag om lottoalgoritmen

Tallene på lottokuponen vælges ud fra en avanceret algoritme. En algoritme kan betragtes som en opskrift på at løse en gruppe problemer. Algoritmer kan foretage beregninger, håndtere store mængder af data og automatisk resonere sig frem til en løsning på et problem.

Algoritmer anvendes i mange sammenhænge. Google er et godt eksempel. Her bruges en unik algoritme til at bestemme hvilke søgeresultater der skal ligge øverst for bestemte søgeord.

På samme måde anvender man hos Danske spil en algoritme til at bestemme hvilke tal der skal printes på de tusindvis af lottokuponer, der købes hver uge.

Algoritmen er baseret på et 9-cifret udgangstal. Dette tal bestemmer hvilke øvrige tal algoritmen frembringer. Udgangstallet ændres løbende, så lottotallene forbliver tilfældige.

Når du går ned i kiosken og køber en lottokupon, genererer systemet tallene ud fra denne algoritme. Maskinen printer herefter bestillingen sammen med en unik stregkode, som kan identificere kuponen, hvis der er gevinst.

Er lottoalgoritmen tilfældig?

For at lotto overhovedet kan eksistere, er det altafgørende at lottotallene udtrækkes tilfældigt. Gør de ikke det, mister befolkningen tilliden til spillet.

Den algoritme der anvendes til at generere tallene på kuponerne, er godkendt at fagfolk fra DTU. De har vurderet at den er tilfældig nok.

Med tilfældighed menes at tallene er uforudsigelige. Det er altså ikke muligt at identificere et bestemt mønster og på den måde regne sig frem til hvilke lottotal der udtrækkes næste gang.

Alligevel er algoritmen ikke 100 % tilfældig. Hvis man havde en ekstremt stor datamængde, ville man faktisk kunne identificere et mønster. Med det sagt, er algoritmen tilfældig nok til at udvælge lottotallene.

Hvad med de to jokertal?

Jokertallene dannes på en anden måde end lottotallene. Her anvendes nemlig en tilfældighedsgenerator i stedet for en computeralgoritme. I praktisk dannes jokertallene ved at lys fra en LED-lampe spaltes af et spejl, som sender lyset i en af to forskellige retninger.

Afhængig af hvilken retning lyset bevæger sig, dannes enten et 1-tal eller et 0-tal. Disse 1-taller og 0-taller bestemmer hvilket jokertal der genereres. Således er jokertallene baseret på det binære talsystem, som også kendes fra computere, hvor alle data i princippet består af 1-taller og 0-taller.

Selvom både lottotal og jokertal er baseret på tilfældigheder, sker der indimellem fejl. For nogle år siden købte en mand fx to lottokuponer med de samme jokertal.

Dette burde ikke kunne se i praksis, da sandsynligheden for at udtrække de samme tal er forsvindende lille – især for den samme person. Når fejl som disse opstår, lukkes systemet ned.

Kan man snyde med sine lottotal?

Svaret er nej. Da tallene er tilfældige, er det umuligt at forudsige dem på forhånd. For at dette skulle kunne lade sig gøre, ville det være nødvendigt både at have algoritmen og udgangstallet.

Det er ikke nok blot at have algoritmen, da den som tidligere nævnt danner de mange lottotal ud fra et grundtal eller udgangstal. Har du ikke dette tal, er algoritmen altså ubrugelig.

Hvis man vidste hvilke lottotal andre spillere havde, kunne man forsøge at vælge nogle andre tal og på den måde forøge sine vinderchancer. I praksis ville man dog skulle kende til tusindvis af talkombinationer for at opnå en reel fordel.Kort sagt: Lotto er udelukkende baseret på held og tilfældigheder. Der er ikke nogen systemer eller strategier, der kan fortælle dig hvilke tal du skal spille på for at opnå den store gevinst.

Relevant news