Kan man vinde over rouletten ved hjælp af matematik?

Nogle mener at man kan vinde i roulette ved brug af matematik. Men kan man nu også det? Eller er det et spil hvor alt er overladt til tilfældighederne?

Gennem tiden har mange forsøgt at slå oddsene i roulette. Et væld af strategier og systemer er udviklet med netop dette formål. Ja, mange af disse systemer kan du endda finde ganske gratis rundt omkring på nettet.

Men kan det overhovedet lade sig gøre at vinde i roulette ved brug af matematik? Eller vil casinoet altid have en fordel lige meget hvordan du spiller dine penge?

Roulettehjulets opbygning bestemmer dine vinderchancer

Der findes flere forskellige udgaver af roulette, og dine vinderchancer afhænger af hvilken variant du vælger.

Med fransk roulette har du de største vinderchancer. Her er nemlig kun et enkelt nul-tal. Desuden er der to særregler, som giver spilleren mulighed for at vinde sine penge tilbage. Det reducerer husets fordel til blot 1,35 % på de “lige chancer” som fx rød-sort, lige-ulige og høj-lav.

Spiller du europæisk roulette, er casinoets fordel en anelse højere – nemlig 2,70 %. At den er højere, skyldes at de to særregler ikke gælder i denne roulette variant. Her har du altså ikke mulighed for at vinde dine penge tilbage, hvis kuglen fx lander på nul på et outside bet.

De dårligste odds, finder du på amerikansk roulette. Her er der nemlig to nul-taller. Det betyder at casinoet har flere muligheder for at vinde. Dog tilbyder mange casinoer i Atlantic City lignende regler som ved fransk roulette, så her er dine vinderchancer en anelse bedre end andre steder i landet.

Så kan matematik slå roulette?

Som du kan se, har huset en fordel uanset hvilken form for roulette du spiller. Den eneste forskel er at du i det lange løb vil tabe færre penge ved at vælge fransk eller europæisk roulette frem for den amerikanske udgave.

For at forstå matematikken bag roulette, er det nødvendigt at forstå sandsynligheder.

På et typisk roulettehjul er der 36 tal plus et eller to nul-taller (afhængig af hvilken variant du spiller).

Satser du dine penge på et enkelt tal i amerikansk roulette, er chancen for at vinde 1/38. Rammer du rigtigt, udløser det en gevinst på 35 enheder. Hvis du derimod taber, mister du kun en enkelt enhed. Sandsynligheden for dette er dog ret høj – nemlig 37/38.

Det betyder at den forventede værdi kan udregnes som:

(35 x 1/38) + (-1 x 37/38) = -2/38 = -0,058

I praksis vil det sige at du kan forvente at tabe -0,058 kr. for hver krone du spiller for.

Men hvad hvis du satser på en af de “lige chancer”? Her er dine odds præcis det samme. Chancen for at vinde er nemlig 18/38, mens sandsynligheden for at tabe er 20/38.

Da oddsene er 1:1, bliver den forventede værdi:

(1 x 18/38) + (-1 x 20/38) = -2/38 = -0,058

Du vil altså ikke vinde flere penge i det lange løb ved at spille på fx sort-rød frem for at satse på et enkelt nummer. Det skyldes at udbetalingsprocenten er sat, så casinoet altid har en fordel.

Men hvad hvis jeg følger et roulette system?

Ved at benytte et roulette system, kan det umiddelbart virke som om at oddsene er i ens favør. Anvender du fx det populære Martingale system, hvor du fordobler din indsats hver gang du taber, vil sandsynligheden for at tabe blive mindre for hver runde du spiller.

Få overblik over de forskellige casioner, hvor du kan afprøve roulettesystemerne med gratis bonusser. Se gerne vores forside om online roulette her.

I første runde er sandsynligheden for at tabe fx 52,6 % (20/38), mens den i anden runde allerede er nede på 27,7 % (20/38 x 20/38). Efter 128 runder vil sandsynligheden for at tabe endnu en gang være helt nede på 0,59 %.

Problemet er blot at du kunder vinder 1 enhed ad gangen, ligesom der på alle casinoer er en øvre grænse for, hvor meget du kan satse. Det betyder at du efter et vist antal runder med tab, ikke vil kunne dække de tidligere tab – selv hvis du vinder. I praksis vil du altså ikke kunne vinde med Martingale strategien. Selvom der ikke var nogen øvre grænse, vil det være nødvendigt med en uendelig stor spillekapital for at være sikker på at vinde i det lange løb.

Relevant news