Sådan mestrer du Paroli systemet når du spiller roulette

Lær hvordan roulettesystemet Paroli virker og hvordan du kan udnytte det til din fordel når du spiller roulette på nettet eller på et fysisk kasino.

Der findes mange roulette systemer at vælge imellem. De fleste er dog ikke skabt med henblik på at maksimere gevinster, men at begrænse tab. Typisk forsøger man at vinde et mindre beløb ved at øge sine bets i takt med at man taber for at genvinde det første bet. Disse systemer kaldes “negative betting systemer”, fordi de forsøger at håndtere en negativ situation.

Paroli systemet er derimod et såkaldt positivt betting system, da målet er at maksimere sine gevinster – ikke at begrænse sine tab. På den måde egner det sig perfekt til situationer, hvor man er inde i en vindende stime og bare bliver ved med at ramme rigtigt igen og igen.

Roulette systemet Paroli har været kendt i flere hundrede år. I 1600-tallet blev den især anvendt i kortspillet Basset. I dag bruges den også i roulette, Baccarat og andre casinospil.

Hvordan virker roulette systemet Paroli?

I al sin enkelhed fordobler man sin indsats hver gang man vinder. Målet er at vinde tre gange i streg. Lykkes dette, går man tilbage til sin oprindelige indsats og starter på ny. Taber man, fortsætter man med at satse det samme lave beløb indtil man vinder.

Her er et eksempel: Du satser 10 DKK på rød. Kuglen lander på et af de røde felter, så du fordobler din indsats til 20 DKK. I næste session lander kuglen dog desværre på sort, så du går tilbage til din oprindelige indsats på 10 DKK og prøver igen.

I de efterfølgende tre runder lander kuglen på sort, så du fortsætter med at satse 10 DKK. Efter gentagne runder med tab, begynder der dog endelig at ske noget. Kuglen lander nemlig på rød hele 3 gange i træk. Du satser altså først 10 DKK, så 20 DKK og til sidst 40 DKK.

Over de tre runder vinder du altså 70 DKK. Fratrækkes dine tab fra de tidligere runder, ender du således med en nettogevinst på 30 DKK.

Som du kan se, er Paroli systemet ret simpelt. Du skal ikke huske komplicerede talrækker eller progressioner.

Desuden skal du ikke bekymre dig om casinoernes indsatslofter, da du efter tre vindende runder altid, går tilbage til din oprindelige indsats. Af samme grund kræver strategien heller ikke en stor spillekapital, som det fx er tilfældet med den populære Martingale strategi.

Hvad er logikken bag Paroli systemet?

Paroli systemet er baseret på den antagelse, at tab og gevinster har det med at komme i stimer. Derfor kan man opnå den størst mulige profit ved at begrænse sine tab i dårlige perioder og maksimere sine gevinster i gode perioder.

Hver gang man vinder træk gange i træk, opnår man en gevinst på 7 enheder – nok til at dække de små taber, der måtte opstå undervejs. Satser man 10 DKK ad gangen, kan man altså vinde 70 DKK på en vindende stime.

Samtidig kan man højst tabe 1 enhed ad gangen, fordi større indsatser kun er mulige efter at man har vundet. Det er altså de tidligere gevinster der er med til at dække de efterfølgende indsatser.

Paroli variationer

Ligesom med andre roulettesystemer, findes der forskellige variationer af Paroli strategien. Nogle bryder sig fx ikke om at satse hele deres gevinst efter at have vundet, så de lægger den ene halvdel til side og satser den anden halvdel. Man kunne også lægge en tredjedel, en fjerdedel, osv. til side i stedet for. Det er helt op til den enkelte spiller.

I stedet for at variere sin indsats, kan man også variere hvad man satser på. Efter at have vundet på sort, kunne man fx skifte til lige tal eller høje tal i stedet. Ja, man kunne sågar kombinere det med at variere sin indsats, så man fx satser på noget andet samtidig med at man også lægger en vis andel af sine gevinster til side.

Paroli systemet er altså meget fleksibelt og kan nemt tilpasses den enkelte spillers risikovillighed og spille præferencer.

Virker Paroli systemet?

Som med andre roulettesystemer er Paroli strategien ikke perfekt. Huset har stadig en fordel, så i det lange løb vil du ikke vinde med denne strategi. På et europæisk roulettehjul er husets fordel fortsat 2,70 %, mens den på et amerikansk roulettehjul er 5,26 %.

Husk på at du også taber, når kuglen lander på nul. Derfor vil huset altid have en fordel, uanset hvilket roulette system du anvender. Med Paroli strategien er det ikke usandsynligt at du taber mange gange i streg, så en eventuel gevinst ikke dækker dine tab – selvom de består af mange mindre beløb.

Benytter du Paroli systemet, er der 3 kombinationer der resulterer i et tab, én kombination som giver break-even og kun 2 kombinationer der medfører en gevinst. Af disse grunde er det ikke en vindende strategi på langt sigt.

Det betyder dog ikke at det er umuligt at vinde med Paroli systemet. Er du inde i en god stime med gentagne gevinster, kan du faktisk indkassere meget store beløb, da denne strategi netop er skabt med henblik på at maksimere din profit når det går godt.